Se også
Aftensmad
Spaghetti med kødboller i tomat-basilikum-sauce
Prøv vores lækre opskrift på spaghetti med kødboller i tomat-basilikum-sauce - en klassiker, der med garanti vil tilfredsstille dine smagsløg!
af Marie Melchior.
6.02.2009
Foto: Betina Hastoft.
Kødboller
- 1 fed hvidløg
- 600 g hakket oksekød
- 1 æg
- 2 spsk revet parmesan
- 1 skive ristet hvedebrød
- 4 kviste bredbladet persille
- Salt og peber
- Olivenolie
Tomat-basilikum-sauce
- Olivenolie til at stege i
- 2 fed hvidløg
- 2 løg
- 3 dåser hakkede tomater
- 1 spsk koncentreret tomatpuré
- 1 spsk citronsaft
- 2 tsk sukker
- 4 dråber tabasco
- 1 potte frisk basilikum
- Salt og peber
- 500 g spaghetti
Sådan laver du spaghetti med kødboller i tomat-basilikum-sauce
Kødboller
- Tænd ovnen på 200°.
- Hak hvidløget fint, og rør det i det hakkede oksekød i en stor skål.
- Rør ægget i med revet parmesan.
- Blend det ristede brød til fin rasp. Kom raspen i farsen.
- Hak persillen fint, og rør den i farsen med salt og peber.
- Form farsen til små boller. Læg kødbollerne i et oliesmurt ildfast fad eller bradepande. Dryp olivenolie over kødbollerne, og steg dem 10 min. i ovnen.
Tomat-basilikum-sauce
- Skær hvidløg og løg i tern. Svits dem i olivenolie i en sauterepande.
- Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, citronsaft, sukker og tabasco.
- Hak basilikummen, og rør den i saucen. Krydr med salt og peber, og lad det hele småsimre med låg i 10 min.
- Kom de færdige kødboller i saucen.
- Kog spaghettien, og server den på et stort fad med sauce og kødboller udover.
Den bedste, klassiske bolognese? Den finder du på vores søstersite, SPIS BEDRE. Det er en af de mest populære opskrifter på en af de mest populære aftensmadsretter. Find den her: Klassisk spaghetti bolognese.