Kød og fjerkræ

Svinekød i rød karry

Opskrifter fra Kiin Kiin: Svinekød i rød karry fra Kiin Kiin og restauarantens thailandske aflægger Sra Bua i Bangkok.
af Opskrift fra Kiin Kiin, Foto: Austin Bush 15.03.2013

(4 personer)
600 g svinekød
1 dåse kokosmælk
4 kaffir limeblade
1 bundt thai-basilikum
4-6 salak/slangefrugter (fås hos asiatiske købmænd)
1 lille rød chili uden kerner
4 spsk rød karrypasta
fiskesauce
palmesukker
limeblade til pynt

Skær svinekødet i passende stykker. Læg det i en gryde sammen med kokosmælken. Lad kødet simre, indtil det er kogt mørt. Steg karrypastaen med en smule kokosmælk i en wok. Smag karryen til med fiskesauce og palmesukker. Hæld den kokosmælk, som kødet har kogt i, over i wokken, og tilsæt slangefrugt, kød og limeblade revet i mindre stykker. Lad det hele simre, indtil surheden fra slangefrugten er trængt ud i retten. Tilsæt hakket chili og thai-basilikum. Pynt retten med tyndtskårne limeblade og server med ris.

TIPS
Er karryen blevet for 'hot', kan du tilsætte sukker for at ta ge toppen af styrken.

SPIS BEDRE har en af de mest populære opskrifter på boller i karry - der er en samling af idéer til tilbehør, og tips til de perfekte boller. Se opskriften her: Boller i karry