Der er ingen tvivl om, at dette brød hører til i den sunde afdeling. Men hold op, hvor smager det stadig lækkert – kærnemælken gør brødet skønt og svampet. Desuden skal dette brød have din opmærksomhed i 2-3 dage, så det er næsten som om, man kan smage, at det er bagt med kærlighed og varme tanker.
Prøv: Er du vild med kærnemælksbrød, vil du sikkert også kunne lide dette saftige grydebrød
Se også: Kæmpe pizzasnegl med cherrytomater'
Sådan Laver du kærnemælksbrød:
Dag 1 – iblødsætning:
- Rør ingredienserne sammen, og stil skålen i køleskab natten over.
Dag 2 – dej:
- Rør alle ingredienser sammen med den iblødsatte rug, og ælt dejen godt og intensivt. Lad den hvile til dobbelt størrelse – gerne natten over.
Dag 2 eller 3 – bagning:
- Vej dejstykker på ca. 650-700 g af, og form dem til kugler.
- Lad dem efterhæve i hævekurve til næsten dobbelt størrelse.
- Snit dejen på skrå, og giv gerne damp, når du sætter brødene i ovnen, hvis du kan.
- Bag brødene ved 230° i ca. 30-35 minutter.
TIP: Hvis du vil bage brødene lidt hurtigere, kan du sætte mængden af gær op til 25-35 g, så dejen skal hæve i lidt kortere tid. Brødet smager stadig godt.
Se også: Skærtoft Mølle - bageglade ildsjæle
Opskriften er fra det familiedrevne landbrug Skærtoft Mølle, som er kendt for sine biodynamiske mel- og kornprodukter. I det gamle bagehus på Als fremstiller man hver fredag kvalitetsbrød, som sælges direkte ved stalddøren. Find flere opskrifter og bliv klogere på Skærtoft Mølle på skaertoft.dk.