
Forbages ved 200° i 20 minutter - bages ved 200 ° i cirka 25 minutter
Nøddedej
200 g mel
100 g finthakkede mandler, hasselnødder, valnødder eller andre nødder, du har på hylden
1 æg
160 g smør
100 g flormelis
½ tsk stødt muskatnød (kan udelades)
Mandelmasse
150 g marcipan eller mandelmel
150 g sukker
150 g smør
3 æg
3 spsk mel
Fyld
½ portion mandelmasse tilsat ½ dl cremefraiche 38 % og 1 tsk vaniljesukker
ca. 1 kg friske abrikoser skåret i kvarte
50 g flormelis
Nøddedejen
- Smørret smuldres i melet, og alt æltes hurtigt sammen. Hvis der bruges foodprocessor, puttes alle ingredienser i skålen på èn gang, og der køres ved højeste hastighed.
- Læg dejen i formen (28 cm i diameter) og bag den ved 200 grader i 20 minutter eller 190 grader i varmluft i 20 minutter.
Mandelmasse
- Rør marcipan eller mandelmel og sukker til smuld, rør smørret i lidt efter lidt. Til sidst røres æggene i under omrøring ét ad gangen sammen med melet.
- Fyld mandelmassen med cremefraiche og vaniljesukker smøres ud på den forbagte tærtebund. De kvartede abrikoser stilles på højkant rundt i tærten, så bagsiden af abrikoserne står op ad tærtens kant. Resten af abrikoserne stilles tæt op ad hinanden.
- Der sigtes med flormelis - det er vigtigt, at alle abrikoserne får et pænt lag. Under bagningen karameliserer flormelisen og giver sødme til abrikoserne. Tærten er færdig, når abrikoserne er lidt brændt på toppen og kanten mørk. Massen i bunden sætter sig, nar tærten bliver kold.