Antal:
6 personer
Det skal du bruge:
Hyldeblomstsaft
40 hyldeblomstskærme (store)
1 l vand
1½ kg sukker
3 usprøjtede citroner
20 g citronsyre
1 tsk. Atamon
Drink
18 jordbær
18 isterninger
3 dl koncentreret hyldeblomstsaft
12 cl hvid rom
1 l danskvand
sådan gør du
Saft
- Læg hyldeblomstskærmene i en stor skål.
- Kog vand og sukker sammen til en sirupsagtig konsistens, og hæld den over skærmene.
- Skær citronen i skiver, og læg dem over.
- Tilsæt citronsyre og Atamon.
- Lad saften stå i køleskab i 3 dage.
- Si saften, og hæld den på flasker.
Drink
- Pil jordbærrene, skær dem i kvarter, og fordel dem i 6 glas sammen med isterninger.
- Hæld ½ dl hyldeblomstsaft over, 2 cl hvid rom, og top med danskvand.
- Pynt med mynte, og servér.
TIP: Resten af hyldeblomstsaften kan du blande op med vand eller danskvand og servere i kander til børnene eller dem, der ikke drikker alkohol.