Cremet polenta med bagte tomater, basilikum og parmesan
Polenta laves af majsgryn, der i sig selv smager meget mildt. De bagte tomater, der udvikler en mere intens og sødlig smag i ovnen, er derfor det perfekte tilbehør sammen med en god parmesan.
Af Morten Schou5.12.2022Foto: Stine Christiansen
4 personer
Ingredienser
150 g majsgryn
Havsalt
Olivenolie
50 g smør
50 g parmesan + lidt til servering
200 g cherrytomater
1 bundt frisk basilikum
Cremet polenta med bagte tomater, basilikum og parmesan
Kog majsgryn i 6 dl vand i en gryde ved middelvarme i 40 minutter. Pisk jævnligt. Tilsæt mere vand, hvis grøden bliver for fast, og smag til med salt, olie, smør og revet parmesan.
Tænd ovnen på 150° varmluft. Skyl tomaterne, og vend dem med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med lidt salt, og bag dem møre i ovnen i 40-45 minutter.
Servér polentaen med de bagte tomater, frisk basilikum og lidt ekstra revet parmesan på toppen.