Forretter

Kold agurksuppe med spiselige blomster

Lad dig inspirere af naturen og pynt din agurksuppe med spiselige blomster
af Pia Buusmann 23.07.2013 Foto: Jes Buusmann

Opskrift: Kold agurksuppe med spiselige blomster

Opskriften er til 4 personer

Det skal du bruge:

2 agurker
1 terning grøntsagsbouillon
1 dl kogende vand
4 store mynteblade
8 blade samt røde blomster fra blomsterkarse og blade og gule blomster fra nedliggende surkløver •
3 dl piskefløde
Salt og peber
Olivenolie

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kold agurksuppe med spiselige blomster - sådan gør du:
Vask agurkerne, og skræl dem med en tyndskræller. Skær dem i mindre stykker, og kom dem i en blender. Gem lidt af skrællerne til at pynte suppen med. Opløs bouillonterningen i det kogende vand, og hæld det ned til agurkerne. Skyl mynten og blade og blomster fra blomsterkarsen. Kom mynte og 4 blade fra blomsterkarsen i blenderen, tilsæt fløden, og kør til en jævn konsistens. Smag suppen til med salt og peber. Stil suppen i køleskab, til den skal serveres. Pynt suppen med fint strimlede blade fra blomsterkarsen, agurkestrimler og hele (blomsterkarse)blomster. Dryp lidt olivenolie hen over suppen, og server.

Se flere lækre opskrifter med spiselige blomster her