Se også
Kager
Abrikos-clafoutis
Clafoutis laves originalt med kirsebær, men her får du en opskrift med lækre solgule abrikoser, som passer perfekt til din sommermenu!
af Louisa Lorang.
5.07.2022
Foto: Lene Samsø.
6 personer
Ingredienser
- 1 vaniljestang
- 5 æg
- 1½ dl sukker
- Ca. 2 dl hvedemel
- 100 g cremefraiche 38 %
- 2 dl sødmælk
- 3 spsk. likør, f.eks. abrikos eller orange
- 1 spsk. smør til formen
- 8 friske abrikoser
- 25 g mandelflager
- 1 tærteform, ca. 26 cm i diameter
Til servering
- 3 spsk. flormelis
- Cremefraiche 38 % eller en l god vaniljeis
Sådan laver du clafoutis med abrikos
- Tænd ovnen på 180° varmluft.
- Flæk vaniljestangen, og skrab kernerne ud med en skarp kniv.
- Pisk vaniljekorn, æg og sukker i en skål med et piskeris.
- Sigt melet i, og pisk dejen sammen.
- Tilsæt cremefraiche, mælk og likør, og pisk dejen, til den er jævn og ensartet.
- Smør en tærteformen med smør.
- Halvér og udsten abrikoserne.
- Fordel dejen i tærteformen, og tryk abrikoserne let ned i dejen.
- Top med mandelflager, og bag kagen i ovnen i 30-40 minutter.
- Drys den varme kage med flormelis, og servér med cremefraiche eller vaniljeis.