Kager

Blåbærkage med marcipan

Forkæl gæsterne om bordet med en skøn blåbærkage med marcipan. En lækker dessert der med garanti vil vække glæde i selskabet! Få opskriften her.
af Bente Halkjær 8.10.2018 Foto: Kira Brandt.
Blåbærkage med marcipan - få opskriften her
6 personer

Blåbærkage

  • 175 g smør
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 175 g revet marcipan
  • 2 tsk. fintrevet skal fra 1 usprøjtet citron
  • 75 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 175 g blåbær

Pynt

  • Blåbær

Når efteråret melder sin ankomst, er det er slut med de gode, røde sommerbær - i hvert fald indtil næste år. Heldigvis byder den nye sæson også på masser af gode råvarer og smage, som vi har glædet os til at sætte tænderne i. Her får du opskriften på en skøn blåbærkage med marcipan.

Vil du dyrke blåbær i din egen have til næste år? Få vores bedste tips her!

Sådan laver du din blåbærkage

  1. Tænd ovnen på 175°. Pisk smør og sukker godt sammen. Rør æggene i 1 ad gangen.
  2. Riv marcipanen, og tilsæt den og citronskallen. Bland mel og bagepulver, og rør det i dejen.
  3. Vend blåbærrene i dejen. Fordel dejen i en smurt springform, Ø 21 cm, og bag kagen midt i ovnen i ca. 30 minutter.
  4. Pynt kagen med friske bær inden serveringen.

Flere skønne kager: Gulerodskage med mascarpone-frosting