Kager

Sarah Bernhardt med appelsin

Små fine Sarah Bernhardt-kager med en bund af de sprødeste makroner og et frisk strejf af appelsin. Vi er vilde med dem!
af SØNDAG11.01.2016Foto: Bjørn Jakobsen

Da den franske skuespillerinde Sarah Bernhardt i 1911 besøgte København, kreerede en dansk konditor en kage til hendes ære. Det kom der denne fine minikage ud af, og danskerne har elsket den lige siden!

Brug din æbleskivepande til chokolademuffins!

Sarah Bernhardt med appelsin

Det skal du bruge:

  • 20 små makroner, Ø 4 cm
  • 2½ dl piskefløde
  • 120 g god mørk chokolade
  • 10 g akaciehonning
  • Korn fra 1 stang vanilje
  • Skal af 1 økologisk appelsin

Overtræk og pynt:

  • 80 g smeltet mørk chokolade
  • Frysetørret rosenblade

KIKSEKAGE MED NOUGAT - HAPS!

Sådan laver du Sarah Bernhardt:

  1. Kog piskefløden stille op i en lille gryde. Tag den fra varmen. Hak chokoladen fint, og hæld langsomt den varme fløde over chokoladen, rør, til den er opløst, og tilsæt honning.
  2. Vend vaniljekorn og fintrevet appelsinskal i chokoladecremen. Stil den i køleskab i minimum 4 timer – gerne natten over. Pisk blandingen helt stiv, smør den i store toppe på makronerne, og sæt dem i fryseren i 1 time.
  3. Smelt chokoladen over et vandbad. Tag kagerne ud af fryseren, og dyp eller pensl dem med chokoladen, drys med rosenblade, og stil kagerne køligt, til de skal spises.

Sponsoreret indhold