Kager
Kager
Walesstang med chokoladecreme
Bag en sød og luftig walesstang med masser af pynt, og byd dine gæster på velsmagende hjemmebag.
af Christine Bille Nielsen
26.01.2016
Styling: Annette Riis-Carstensen / Foto: Martin Tanggaard.
En walesstang er ligesom en stor vandbakkelse med alt det dejlige ovenpå i stedet for indeni.
Hidtil har vi fra tid til anden taget den nemme løsning og bestilt den hos vores lokale bager, men fra nu af laver vi den selv hver eneste gang!
Vild med walesstang, så prøv også: Lækker chokoladetærte med karamel!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Walesstang med chokoladecreme
(12 personer)
Det skal du bruge til walesstænger:
Walesstænger:
- 125 g smør
- 2½ dl vand
- 1 tsk. sukker
- ¼ tsk. salt
- 125 g hvedemel
- 4 æg
Chokoladecreme og flødeskum:
- 150 g mørk chokolade
- ¾ l piskefløde
Pynt:
- 50 g mørk
- chokolade
- 50 g pistacienødder
Sådan laver du walesstænger med chokoladecreme:
- Walesstænger: Skær smørret i små tern, og kog det op med vand, sukker og salt i en mellemstor gryde. Tilsæt mel under omrøring. Bliv ved med at røre i dejen i mindst 3 minutter ved høj varme, til dejen er jævn og uden klumper. Lad dejen køle lidt af i gryden, og rør i den af og til. Pisk æggene sammen i en skål, og rør dem i dejen lidt ad gangen, til dejen er blød og blank.
- Kom dejen i en sprøjtepose med stor stjernetylle. Sprøjt 2 stænger af dejen i et tykt lag på en bageplade med bagepapir, så hver stang er ca. 6 cm bred og 30 cm lang. Sørg for, at der er god afstand mellem de 2 stænger, da de hæver meget. Bag stængerne i 35-40
- minutter ved 200°. Tag dem forsigtigt ud af ovnen, og lad dem køle af.
- Chokoladecreme og flødeskum: Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Pisk fløden til blødt skum. Tag 1/3 fra, og kom det i en skål. Rør den smeltede chokolade hurtigt i resten af flødeskummet. Kom chokoladecremen i en sprøjtepose med stor stjernetylle, og sprøjt cremen op på den ene side af hver walesstang.
- Pisk resten af flødeskummet en lille smule fastere, uden at det bliver grynet, og sprøjt det op på den anden side af stængerne ved siden af chokoladecremen. Pynt: Smelt chokoladen over vandbad, dryp den over cremerne, og drys med hakkede pistacienødder.