Grønt

Kartoffelspyd med grillolie

Landkylling på grill med kartoffelspyd og grillede grøntsager er hovedretten i grillmenuen Sommermad: geniale grillerier. Få den nemme opskrift på kartoffelspyd med grillolie her.
af Marie Melchior, Foto: Betina Hastoft 19.07.2012

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hæld olien i et syltetøjsglas. Mas hvidløgsfed med bagsiden af en kniv, og læg dem i olien. Hak rosmarin, riv citronskal, og knus peberkorn i en morter. Kom hakket rosmarin og revet citronskal i olien. Pres citronsaften, og rør i olien sammen med knuste peberkorn. Olien kan holde sig en uge på køl.

Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 5-6 minutter. Hæld vandet fra, sæt kartoflerne på spyd, og pensl dem med grillolien. Grill dem færdige i 8-10 minutter på hver side, og drys med havsalt lige før servering.

Landkylling på grill

Grillede grøntsager