Salat

Rødkålssalat med kandiserede pekannødder

Rødkål hører julen til, og ofte bliver den serveret i en lun version. Trænger du til lidt fornyelse på bordet sammen med den fede julemad, finder du her opskriften på en sprød og forfriskende rødkålssalat.
Opskrift og foto: Sabrina Hørup Jensen 16.11.2022
Rødkålssalat med kandiserede pekannødder og kirsebærdressing

Vi har alle forskellige traditioner, når kalenderen viser december, men de fleste af os vil nok alligevel slå et slag for, at rødkålen hører til på julebordet. Der er rigeligt med elementer at holde styr på i det travle julekøkken: Anden må ikke blive tør, de brunede kartofler må ikke brænde på og sovsen skal smages til. 

I mange hjem bliver rødkålssalaten lavet i sidste øjeblik og serveret i en lun version, men ved i stedet af gå med en kold salat, der kan forbredes på forhånd, hjælper du dig selv til mindre stress og jag, når sulten begynder at melde sin ankomst juleaften. Du får opskriften her!

4 personer

Rødkålssalat

  • 500 g frisk rødkål
  • 2 appelsiner
  • 100 g granatæblekerner

Kandiserede pekannødder

  • 100 g pekannødder
  • 75 g sukker
  • ½ dl vand
  • 1 knsp. salt
  • evt. lidt vaniljepulver

Kirsebærvinaigrette

  • 2 spsk. kirsebæreddike
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 spsk. kirsebærsauce
  • Salt og peber
  • 5 spsk. olivenolie

Rødkålssalat med pekannødder

Rødkålssalat

  1. Skyl og snit rødkål fint.

  2. Skær skrællen af appelsinerne, og skær dem i tynde fileter (undgå gerne den hvide hinde).

  3. Vend appelsin, rødkål og granatæblekerner i en serveringsskål.

Kandiserede pekannødder

  1. Steg pekannødderne kort på en tør pande.

  2. Tilsæt sukker, vand, salt og evt. vaniljepulver, og lad sukkeret smelte. Rør rundt på panden, til sukkermassen har samlet sig om pekannødderne, og det begynder at karamellisere.

  3. Hæld pekannøddeblandingen ud på et stykke bagepapir, og knæk det forsigtigt i små stykker. Lad de kandiserede pekannødder afkøle helt, hak dem herefter groft, og drys dem over rødkålssalaten. 

Kirsebærvinaigrette

  1. Rør eddike, sennep, kirsebærsauce og salt sammen i en skål. Tilsæt olien lidt ad gangen, og rør godt indimellem, så konsistens-en bliver tyk.

  2. Smag til med salt og peber, og servér kirsebær-vinaigretten til rødkålssalaten.