Opskrift: Rødbedechutney
Rødbedechutney - det skal du bruge til din syltning:
2 store glas
1½ kg friske rødbeder
5 dl balsamicoeddike
3 løg, finthakkede
3 æbler, gerne Granny Smith, med eller uden skræl, finthakkede
2 fed pressede hvidløg
0,8 dl friskpresset appelsinjuice
1 spsk brun farin
500 g rørsukker
3 laurbærblade
½ tsk knuste nelliker
1 tsk tørret rosmarin
Salt og peber
Atamon
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Få flere gode tips om syltning her
Syltning - sådan gør du:
Varm ovnen op til 200°. Pak hver rødbede ind i alufolie, og bag dem i ovnen i 1 time. Lad dem køle af, gnid skrællen af, og skær stilkender af. Hak rødbederne ud i små tern. Put rødbederne i en tykbundet gryde, og tilsæt balsamicoeddike, de finthakkede løg, de finthakkede æbler, hvidløg, juice, brun farin, rørsukker, laurbærblade og nelliker. Rør i det, til sukkeret er smeltet, og tilsæt rosmarin. Lad det småkoge for svag varme i ca. 1 time, eller til væden er kogt ind, og det er blevet til en jævn lind masse. Krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld chutneyen på rene glas, der er skyllet med atamon. Kom låg på glassene, og stil dem køligt. Serveres i sandwich, som tilbehør til ost, pateer, flæskesteg og anden julemad, både kold og varm.