Det skal du bruge:
Syltede gule beder
1 kg gule beder
2 dl vand
300 g rørsukker
5 dl sherryeddike
3 spsk. sennepskorn
1 spsk. hvide peberkorn
1 tsk. salt
Evt. Atamon
Sådan sylter du beder:
-
Fordel bederne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 170° i ca. 1½ time – de skal være møre.
-
Afkøl bederne let, og pil skrællen af dem.
-
Kog en lage af vand, sukker, eddike, sennepskorn, peberkorn og salt.
-
Når sukkeret er opløst, er lagen færdig.
-
Kom bederne på rene, skoldede glas, der evt. er skyllet med Atamon, og hæld den kogende lage over.
-
Luk låget, og stil glassene et køligt sted – evt. i køleskabet.