Den dag, Sarah skulle overtage lejligheden, ringede politiet: ”De havde været nødt til at sparke min dør ind”

Døren til altanen står på klem og lukker gårdhavens glade barnestemmer ind i Sarah Lassens stue og videre ind i soveværelset, hvor gardinerne svajer let i vinden. Mens alt emmer fred og ro, er det næsten umuligt at forestille sig det kaos, der udspillede sig lige her for knap to år siden.

For det skulle egentlig have været en festdag – dagen, hvor Sarah skulle overtage nøglerne til sin nyindkøbte lejlighed. Der var lagt an til fejringen af voksenlivets rigtige begyndelse, men i stedet blev det lidt af en mareridtsstart på tilværelsen som boligejer.

– Jeg blev vækket af min telefon, der ringede klokken 07.30. Det var politiet, som spurgte, om det var mig, der var den nye ejer. De havde været nødt til at sparke min dør ind, fortæller hun.

Varmt vand fossede gennem loftet, videre ned langs væggene og landede i den voksende vandpyt på gulvet. Limen, der før holdt tapetet fast til væggen og køkkenets finérlåger sammen, begyndte at give op flere steder. Et vandrør var sprunget, og lejligheden totalskadet.

– Jeg var virkelig ked af det, for jeg havde glædet mig sådan til at gå ind i en voksen-æra, hvor det kun var mig i min helt egen lejlighed – uden roomies eller gamle kærester, husker Sarah.

En form for lykketræf

Det engelske ordsprog “a blessing in disguise” – en velsignelse i forklædning – er måske meget passende at bruge, når snakken falder på det sprungne vandrør. Hvad der først virkede håbløst og uoverskueligt blev i stedet vendt til noget positivt.

– Det tog noget tid, men på et tidspunkt gik det op for mig, at vandskaden måske godt kunne være en god ting, siger hun.

Oprindeligt var planen nemlig ikke at lave det store om i lejligheden – i hvert fald ikke til at starte med, fordi budgettet helt enkelt ikke var til det. Men da alt blev ødelagt i vandkaosset, var en totalrenovering pludselig på tapetet.

– Og så gav det bare rigtig god mening at gøre det, som jeg gerne ville have det, smiler Sarah, der nu har fået en lejlighed med nyt køkken, anderledes rumfordeling og rene linjer – præcis som hun ønskede.

Obsessions og cravings

Langs væggen står en brun lædersofa med mørke plamager, de steder hvor siddende bagdele, hvilende arme og lænende rygge har opholdt sig i mange timer. Sådan købte Sarah den – godt brugt – for så var den gået til, som hun siger.

– Jeg kan godt lide materialer, der patinerer pænt. Det værste materiale er hvidt laminat, fordi det hverken fortæller noget eller ældes med ynde, konstaterer hun.

Ud over en kærlighed til materialer er der også andre ting i indretningen, der går igen. Rispapirlamper i forskellige former, frugtkeramik i gule nuancer og abstrakt kunst, der får selskab af antikke relieffer. Og så er der farven blå.

– Da jeg flyttede ind i lejligheden, var jeg helt obsessed med lyseblå. Jeg får ind imellem nogle cravings, og så nørder jeg dem i noget tid, siger hun og påpeger, at det også er alt med måde.

– Jeg kan stadig rigtig godt lide både lyseblå, rispapirlamper og stenrelieffer, men jeg tror, at jeg har nået grænsen for, hvor meget der skal ind i mit hjem. Så må jeg finde en ny craving i stedet.

Kom ind i Sarahs blå univers

Hvem?

Sarah Lassen, 30 år og arkitekt ved Over Byen Arkitekter.

Hvad?

Lejlighed beliggende på Nørrebro på 60 m² med lille altan.

Ved at holde nuancerne på spisebordsstolene i samme skala og i stedet lege med materialerne bliver forskelligheden til en harmonisk oplevelse. Her et mix mellem Chair 66 fra Artek og Poul Kjærholms fletstol PK1. Dugen er købt i Portugal.

Sarah ønskede et køkken med rene linjer og et luftigt udtryk, og hun har derfor valgt overskabene fra. Stålhylderne har hun fået specialfremstillet ved en smed og køkkenet er fra Ikea. På væggen hænger Nemo Lampe de Masseille af Le Corbusier.

Giv soveværelset et drømmende udtryk med gardiner, der går fra gulv til loft og fortsætter rundt i hjørnet. Bag gardinerne fra Kvadrat gemmer sig blandt andet et klædeskab med rigelig opbevaringsplads. Rispapirlampen er fra Hay.

I stedet for at vælge en lampe, der blender ind, kan du indrette med skulpturelle lamper, som stjæler opmærksomheden i rummet og bidrager med anderledes former og materialer. Pendlen er designet af Ingo Maurer og bordlampen er fra Vitra.

Ved at male døren i samme nuance som væggen, får du et helhedsindtryk, der giver ro og rene linjer. Lampen er købt på DBA.

Kan man nogensinde få nok opbevaringsplads? De indbyggede skabe fra gulv til loft gemmer på lidt af hvert – lige fra eltavle og overtøj til køleskab, fryser og køkkenredskaber. Skamlen er fra Hysteria ved Tableau og spejlene er fra Ikea.

I soveværelset har Sarah malet væggen i samme farve som køkkenet for at skabe sammenhængskraft på tværs af rum. Sengebordet er fra Hysteria ved Tableau, lampen er Akari 1N, og sengetøjet er fra Tekla.

Tip: I stedet for at placere kunst over sengen, så ryk det ud over sengebordet. Det giver en fin opstilling sammen med en lampe og andet nips.

Et gennemgående tema i lejligheden er relieffer, som et forsøg på at opbløde den ellers moderne og lidt kantede indretning. Vandbæreren her er købt på DBA.

Når det er småt med skjult opbevaringsplads på badeværelset, kan det være en god idé vælge cremer, sæber og tandbørster, der er pæne at have stående fremme. Hylderne har Sarah fået specialfremstillet ved en smed.

Ved at placere en plade oven på radiatoren får du pludselig mere udstillingsplads i hjemmet. Her med en lampe fra Christian Dell ovenpå og kontorstolen Kevi 2533 ved siden af. Maleriet er antikt.

Sarah er uddannet arkitekt og bruger sin viden om linjer, former og materialer, når hun indretter sit hjem. Kunstværk af Mathias Malling Mortensen og vase købt i Notre Dame.