Spaghetti med kødboller i tomat-basilikum-sauce

KØDBOLLER:• 1 fed hvidløg• 600 g hakket oksekød• 1 æg• 2 spsk revet parmesan• 1 skive ristet hvedebrød• 4 kviste bredbladet persille• Salt og peber•

Fredag d. 6. februar 2009 - af Marie melchior. Foto: Betina Hastoft

KØDBOLLER:
• 1 fed hvidløg
• 600 g hakket oksekød
• 1 æg
• 2 spsk revet parmesan
• 1 skive ristet hvedebrød
• 4 kviste bredbladet persille
• Salt og peber
• Olivenolie

• TOMAT-BASILIKUM-SAUCE:
• Olivenolie til at stege i
• 2 fed hvidløg
• 2 løg
• 3 dåser hakkede tomater
• 1 spsk koncentreret tomatpuré
• 1 spsk citronsaft
• 2 tsk sukker
• 4 dråber tabasco
• 1 potte basilikum
• Salt og peber
• 500 g spaghetti

Tænd ovnen på 200°. Hak hvidløget fint, og rør det i det hakkede oksekød i en stor skål. Rør ægget i med revet parmesan. Blend det ristede brød til fin rasp. Kom raspen i farsen. Hak persillen fint, og rør den i farsen med salt og peber. Form farsen til små boller. Læg kødbollerne i et oliesmurt ildfast fad eller bradepande. Dryp olivenolie over kødbollerne, og steg dem 10 min. i ovnen.

Lav nu tomat-basilikum-saucen
Skær hvidløg og løg i tern. Svits dem i olivenolie i en sauterepande. Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, citronsaft, sukker og tabasco. Hak basilikummen, og rør den i saucen. Krydr med salt og peber, og lad det hele småsimre med låg i 10 min. Kom de færdige kødboller i saucen. Kog spaghettien, og server den på et stort fad med sauce og kødboller udover.