Aftensmad

Spaghetti med tre slags bønner og ricotta

Lav en lækker vegetarisk pastaret, med bønner og ricotta — den mætter dejligt og ser smuk ud på middagsbordet.
25.06.2020 25.06.2020 - af: Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Lea Kaae
Opskrift: Spaghetti med tre slags bønner og ricotta
2 personer

Det skal du bruge:

  • 200 g spaghetti
  • 150 g snittebønner
  • 100 g grønne bønner (haricots verts)
  • 300 g hestebønner
  • 1 løg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. grøn pesto
  • Salt og Peber
  • 150 ricotta

Den her lækre og nemme opskrift på spaghetti med bønner og ricotta er ikke bare hurtig og nem mad, men den pynter tilmed på middagsbordet — den er jo smuk og frisk at se på med gul, grøn og hvid, og så som her på en blå tallerken — det er lige så tænderne løber i vand.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Faktisk er den en af vores pasta-favoritter, og den måler sig næsten med vores spaghetti carbonara med kylling.

Sådan laver du spaghetti med tre slags bønner og ricotta

  1. Kog spaghettien i letsaltet vand i en gryde efter anvisningen på emballagen.
  2. Bring en anden gryde med vand i kog.
  3. Skær snittebønnerne i mindre stykker.
  4. Nip enderne af de grønne bønner.
  5. Bælg hestebønnerne.
  6. Læg alle 3 slags bønner i det kogende vand, og kog i 2 minutter.
  7. Pil og hak løget, og steg det i olivenolie i en gryde ved middel varme, til det er gyldent.
  8. Vend de let kogte bønner og pesto i gryden, og steg videre i ca. 2 minutter.
  9. Smag til med salt og peber.
  10. Vend bønnerne med afdryppet spaghetti, og drys med smuldret ricotta.

Buon Appetito

Skal du lave din pasta fra bunden? Læs vores grundopskrift på hjemmelavet pasta her.

Den bedste, klassiske bolognese? Den finder du på vores søstersite, SPIS BEDRE. Det er en af de mest populære opskrifter på en af de mest populære aftensmadsretter. Find den her: Klassisk spaghetti bolognese.