Sprød løgtærte
(4 personer)
Dej:
10 g gær
6 dl lunkent vand
700 g hvedemel
300 g fuldkornshvedemel
1 tsk fint salt
Fyld:
3 nye salatløg
6 spsk olivenolie
2 kviste frisk rosmarin
1 spsk røgsalt
1-2 spsk æbleeddike
Dej: Rør gæren ud i vandet, og tilsæt halvdelen af melet. Rør grundigt. Tilsæt salt og resten af melet (gem lidt hvedemel til udrulning). Ælt dejen grundigt til den er glat og smidig og ikke hænger fast i fingrene. Kom dejen i en skål, sæt film over, og lad dejen stå lunt i 1-2 timer, til den er hævet til dobbelt størrelse.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Slå dejen ned på et meldrysset bord, og rul den ud helt tyndt - jo tyndere, desto sprødere en bund. Tænd ovnen på 250°, og sæt en bageplade i ovnen, så den er varm, når dejen kommer på. Læg den udrullede dej på et stykke bagepapir, så den er klar til at blive trukket over på bagepladen.
Fyld: Pil løgene, og skær dem i helt tynde ringe. Fordel løgringene ud over bunden, dryp med olivenolie, og drys med rosmarin og røgsalt.
Tag den varme bageplade ud af ovnen, og løft eller træk bagepapiret med tærten på over på pladen. Kom tærten i ovnen, og bag den i 7-9 min., så bunden bliver helt sprød og mørkgylden.
Tag tærten ud af ovnen, stænk lidt æbleeddike over den, så du bryder løgets sødme. Skær tærten ud og hold den varm.
Dej til flere dage
Du kan med fordel lave en stor portion dej, som du ruller ud, stabler med bagepapir imellem og stiller i køleskabet. Så er vejen kort til en lækker frokostret eller nem aftensmad.
Se også andre opskrifter med løg:
Syltede grillede løg med sort peber og fennikelfrø
Bagte nye hvidløg med sprøde rugbrødsflager og vesterhavsost
Salat af nye løg med syltede hybenroser, røget laks og krydderurter