Skal du lave gæstemad, så slip kreativiteten løs med ekstravagante råvarer i supernemme retter. Så er der mere tid til at nyde de dyre bidder. Selvom du ikke har vundet i Masterchef, kan du sagtens lave eksklusiv gæstemad med gode råvarer til dine venner.
Her får du en opskrift på en forret, som kan indgå i gæstemad, der betår af en komplet og eksklusiv menu, som er supernem at lave.
Prøv også: Foie gras en terrine
Gæstemad - opskrift på foie gras
MENU
Snack
Oksetatar med grønne asparges, popcorn og parmesan
Forret
Foie Gras-terrine med morkler, rødbedesalat, brøndkarse og blomster
Hovedret
Sesambagt pighvar og omelet med krabbesalat
Dessert
Champagne granite med hindhær, vaniljecreme, rød syre og chokolade/
perbercrunch
4 personer
10 g tørrede morkler
200 g kogte rødbeder
2 spsk olivenolie
2 spsk æblecidereddike
salt
sort peber
60 g små bolsjebeder
60 g små rødbeder
50 g røde babyblade
300 g foie gras-terrine
16-20 små spiselige blomster
1 potte brøndkarse
1-2 skiver brød, hårdt ristet
Udblød moklerne i varmt vand i 30 min. Skyl dem derefter godt, og vrid dem for vand. Skær de kogte rødbeder i små terninger, ½ x ½ cm. Mariner dem i olie og eddike, og smag til med salt og peber. Steg de udblødte morkler på en varm pande i lidt olie i 2-3 min. Skrub alle bederne, snit dem i tynde skiver på et mandolinjern, og læg dem hver for sig i en skål isvand i ca. 30 min., så de bliver sprøde. Læg bederne i en sigte, og lad dem dryppe af. Dup dem med lidt køkkenrulle. Vend dem med de kogte rødbeder og salat, og fordel det på 4 tallerkener.
Skær den i 4 skiver, læg dem på salaten, og drys med morkler, blomster, brøndkarse og knust brød.