Forny frikadellen på 3 måder

Hvorfor vælge friskhakket kød?

Der er mange grunde til at vælge friskhakket kød. En overvejende grund er din sikkerhed for en helt frisk vare, der er hakket i slagterafdelingen af faguddannet personale samme dag, som du køber det - du kan endda se det nøjagtige tidspunkt for, hvornår kødet er hakket, i butikken.

Kødet er udvalgt af din SuperBest-slagter. Det er velsmagende og saftigt. Konsistensen er fin, og mange oplever, at det er nemmere at forme bøffer og frikadeller af friskhakket kød i forhold til detailpakket kød, som ofte kan virke lidt mere fast i konsistensen.

Måske har du undret dig over, at friskhakket kød kan virke en anelse mere rødt på overfladen end indeni. Det er der en helt naturlig forklaring på. Ilten i luften gør nemlig, at farven på overfladen ændrer sig en lille smule.

Vi kender alle de traditionelle frikadeller. Her får du bud på hvordan de kan varieres med fx kogt revet grønt, urter eller flækærter.


Frikadeller med kogt revet grønt, urter eller flækærter
Til 4-6 personer

"Basis-frikadellen"

Du skal bruge:
400 g hakket kalv og flæsk
Salt og peber
1 løg
2 æg
1 dl letmælk
5 spsk. mel
2 tsk. sennep
Smør til stegning
Olie til stegning

Sådan gør du:
Kom kødet i en skål og rør det med salt og peber i et øjeblik. Snit løget fint, kom det det i farsen. Tilsæt æg, mælk, mel og sennep og rør farsen godt sammen. Steg en lille prøve af fars med det samme og smag om der mangler salt eller peber.

Steg frikadellerne i halvt smør og halvt olie i ca. 2-3 min. på hver side. Vær tålmodig med at vende frikadellerne så de får en flot gylden stegeskorpe.

Verison 1 (revet grønt)

Du skal bruge:
150 g kartofler
150 g fennikel

Sådan gør du:
Riv kartofler og fennikel på et groft rivejern og kom det det i farsen.

Version 2 (med urter)

Du skal bruge:
100 g kartofler
1 potte frisk koriander (udskift med timian hvis det fortrækkes)
1 bundt frisk bredbladet persille
1 frisk chilli

Sådan gør du:
Riv kartoflerne på et fint rivejern (vrid væden fra). Hak alle de friske urter og chilien, kom det det i farsen.

Version 3 (kogte flækærter)

Du skal bruge:
70-100 g flækærter

Sådan gør du:
Sæt flækærterne over at koge i rigeligt vand og kog dem i ca. 25 min. til de er helt møre. Imens laves resten af farsen klar. Sigt vandet fra, mos ærterne groft og kom dem i farsen.

Se flere videoer med lækre opskrifter fra kokken Mathias Holt:
Hurtigt fladbrød på panden
Frikadeller på 3 måder
Høstsild til frokosten
Lakridsis med blommekompot og bagt hvid is
Lær at pochere æg
Lækker svinemørbrad til gæsterne
Nem ærtepesto
Syltede svampe som efterårstilbehør
Rim din egen laks
Kalveculotte som gæstemad