Kød og fjerkræ

Grisekød på vej tilbage

Kokken Thomas Pasfall forudser svinekødets renæssance og serverer gerne retter baseret på svinekød, når bare grisen har levet under åben himmel på Hindsholm.
af Connie Mikkelsen, Foto: Heidi Lundsgaard6.10.2011

Mens retter af svinekød har fået lavstatus, ja endda er blevet helt fravalgt i ikke så få danske familier i de senere år, kan man visse steder iagttage en modsat udvikling. Frikadellens renæssance er måske på vej.

På den prisbelønnede Munkebo Kro på Fyn, hvor Thomas Pasfall og hans hustru Annesofie huserer, kan man for eksempel få serveret côtes de porc på bestemte tider af året. En ret som ved nærmere eftersyn viser sig at være nærmest identisk med den gode, gammeldags svinekotelet.

"Men det kan vi jo ikke kalde retten. Det sælger altså ikke," fastslår Thomas Pasfall, der derfor har opfundet en betegnelse, som giver associationer til et mere eksklusivt stykke kød. Når koteletten kommer fra en Hindsholm-gris, der har levet det frie liv mellem tidsler og brændenælder, kan retten sagtens bære en lidt mere fornem betegnelse, mener han.

"Smagen er markant anderledes, og det bemærker vores gæster også," siger Thomas Pasfall.

Find din glade gris



Se mere på
www.hindsholmgrisen.dk

Han mener, at vi så småt er ved at genopdage smagen af godt svinekød, og kan sagtens forestille sig, at både frikadellen og svinekoteletten vil genopstå i nye varianter også på mere velanskrevne restauranter de kommende år.

Sponsoreret indhold