Se også
Aftensmad
Lammekoteletter med nye kartofler, gulerødder og krydderurter
Lav en lækker ret med lammekoteletter, nye kartofler, gulerødder og friske krydderurter med spiselige blomster som pynt – du får opskriften her.
af Pia Buusmann.
23.07.2013
Foto: Jes Buusmann.
4 personer
Ingredienser
- 1 kg nye kartofler
- 1 bundt nye gulerødder med top
- Olie til stegning
- 8 lammekoteletter (ca. 250 g pr. person)
- 125 g smør
- 1 spsk citronsaft
- 1 fed hvidløg
- Lidt frisk rosmarin
- Bredbladet persille
- Lavendelblomster
Sådan laver du lammekoteletter med nye kartofler
- Vask og skrab de nye kartofler, og kog dem i letsaltet vand.
- Vask gulerødderne, og bræk toppen af − men lad lidt af den sidde tilbage. Kog gulerødderne i letsaltet vand, til de er sprøde.
- Kom olie på en pande, og steg lammekoteletterne i ca. 4 minutter på hver side.
- Rør smørret med citronsaft og presset hvidløg.
- Skyl rosmarin, bredbladet persille og lavendler, hak det hele groft, og drys hen over koteletterne.
- Server koteletterne med kartofler, gulerødder og citron-hvidløgs-smør til.
Mangler du inspiration til aftensmaden? Koteletter i fad er en klassiker og SPIS BEDRE har en af de mest populære opskrifter lige her: Klassisk koteletter i fad.