Konfekt

Sød valnøddefudge med ahornsirup

Den sødeste valnøddefudge, der gemmer på både ahornsirup og miniskumfiduser - så kan det vidst ikke blive bedre!
af Inge skovdal 5.11.2020 Foto: Skovdal.dk
Valnøddefudge med ahornsirup

  • 800 g sukker
  • 120 g smør
  • 1¾ dl ahornsirup
  • 2½ dl mælk
  • 3½ dl miniskumfiduser
  • 3½ dl valnøddekerner
  • 1 stang vanilje

Prøv opskriften på valnøddefudge, hvis det skal være ekstra sødt og lækkert, eller du mangler endnu et velsmagende indslag til konfektdåsen!

Sådan laver du valnøddefudge

Opskriften giver 10 skiver eller 60 stykker

  1. Smelt sukker, smør, ahornsirup, mælk og miniskumfiduser i en gryde ved middelvarme under omrøring.
  2. Rør, indtil et sukkertermometer viser 107°.
  3. Lad det afkøle til ca. 45°.
  4. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  5. Hak valnødderne, og kom valnødder og vaniljekorn i gryden.
    Vild med nødder? Prøv denne karameltærte med 4 slags nødder!
  6. Pisk massen, indtil den begynder at blive hård i kanten af gryden og mister glansen.
  7. Hæld fudgen i en franskbrødform beklædt med bagepapir, og lad den afkøle.
  8. Skær den ud i skiver eller mundrette stykker.