Savner du nye spændende indslag med grøn smag, når der skal grilles? Så prøv en omgang grillede grøntsager med en smagfuld vinaigrette. Så bliver det ikke nemmere!
Prøv også: Krydrede cashewnødder
Grillede grøntsager
(6 personer)
Det skal du bruge til grillede grøntsager:
- 3 fennikler
- 1 bundt nye gulerødder
- 2 spsk. olivenolie
- Havsalt og friskkværnet peber
Vinaigrette:
- 1 spsk. honning
- 1 spsk. dijonsennep
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 6 spsk. olivenolie
- 1 bundt kørvel
FÅ FLERE OPSKRIFTER TIL GRILLEN MED ISABELLAS!
Sådan laver du grillede grøntsager:
- Rengør grøntsagerne, og skær dem i kvarter på langs. Rør olie med havsalt og friskkværnet peber. Pensl grøntsagerne med olie. Grill dem i 4-5 minutter på hver side.
- Vinaigrette: Rør honning med sennep. Tilsæt eddike, og rør sammen. Tilsæt olien lidt efter lidt, mens du rører til en ensartet dressing.
- Hak kørvelen. Kom 2 spsk. af kørvelen i vinaigretten. Vend de grillede grøntsager med vinaigretten, og pynt med resten af den hakkede kørvel.
Prøv også: 11 friske sommersalater