Ossobuco med kartoffel-selleri-mos

En lækker ossobuco at varme sig på i de kolde vintermåneder

Ossobuco varmer så dejligt her i kulden! Retten kræver en del simretid, men til gengæld er den nem at lave og passer sig selv i ovnen eller på komfuret.

Onsdag, 3. januar 2018 - 9:32 - af Mari Harjula og Mikaela Antin. Foto: Fabian Björk.

Der er intet så skønt i disse kolde tider som varme, velsmagende simreretter. Ossobuco er klart en af vores favoritter, og til denne udgave er der også både kartoffel-selleri-mos og gremolata. Mums!

Prøv også: På jagt efter flere simreretter end ossobuco? Prøv braiseret kalv i urtesauce 

Det skal du bruge til ossobuco:

4 personer

800 g kalveskank i skiver

  • Salt og peber
  • ½ dl hvedemel
  • 2 rødløg
  • 2-3 gulerødder
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 stilk bladselleri
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. smør
  • ½ bundt timian
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 laurbærblad
  • 2 dl tør hvidvin
  • 2 dl vand
  • 2 spsk. kalve- eller kyllingefond
  • 2-3 modne tomater
  • 2 spsk. tomatpuré

Kartoffel-selleri-mos:

  • ½ selleri, ca. 300 g

  • 600 g bagekartofler
  • 2 dl kogende mælk
  • 25 g smør
  • Salt

Gremolata:

  • 2-4 fed hvidløg
  • 1 usprøjtet citron
  • 3 spsk. frisk persille

Se også: Sund kylling i karry

Sådan gør du:

  1. Krydr kødet med salt og peber, og vend det herefter i hvedemel.
  2. Rens, skræl og hak rødløg, gulerødder, hvidløgsfed og selleri.
  3. Varm olivenolie og smør i en stor gryde, og brun kødet på begge sider.
  4. Tag kødet af gryden, og tilsæt grøntsagerne. Steg dem under konstant omrøring.
  5. Hak timian, og riv citronskallen. Tilsæt timian, citronskal og laurbærbladet.
  6. Hæld hvidvin, vand og fond på.
  7. Læg tomaterne i en gryde med kogende vand, og pil herefter skrællen af dem. Halvér tomaterne, fjern kernerne og hak dem. Kom tomater og tomatpuré i grøntsagsblandingen, og rør godt rundt.
  8. Læg kødet tilbage i gryden, og lad det simre ved svag varme på komfuret eller i ovnen ved 175° i 1-1½ time.

Mos:

  1. Skræl selleri og kartofler, og skær dem i tern. Kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Hæld vandet fra, og mos dem.
  3. Bring mælken i kog, og rør den i mosen sammen med smør. Smag til med salt.

Gremolata:

  1. Skræl og hak hvidløgsfeddene fint.
  2. Riv citronskallen, og hak persillen fint.
  3. Rør ingredienserne sammen, og servér til retten.

Læs også: Driv smukke løgvækster frem

Læs også: