Aftensmad

Fish and chips med tatarsauce

Fish and chips forbindes ofte med fastfood, og det smager kun endnu bedre, når du har lavet det selv. Her får du en opskrift på fish and chips med den dejligste tatarsauce til.
af Skovdal Nordic 28.01.2021
Fish and chips serveret som hovedret

Hjemmelavet fish and chips er mindst lige så lækkert som det, du kender fra diverse madmarkeder. Lav retten helt fra bunden og nyd den lækre engelske spise derhjemme.

Ingredienser

  • 1,2 kg torskefilet
  • 2 æg
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. paprika
  • 100 g pankorasp
  • 100 g hvedemel
  • 50 g smør
  • 1 kg blandede kartofler
  • 200 g søde kartofler
  • 5 spsk. rapsolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 håndfuld lille frisk timian

Tatarsauce

  • 1 dl kapers
  • 2 drueagurker
  • ½ dl god mayonnaise
  • ½ dl cremefraiche 18 %
  • Salt og peber

Sådan laver du fish and chips

Fish

  1. Skær torsken ud i 10 cm brede stykker.
  2. Pisk æggene sammen.
  3. Riv skallen af citronen. Hak persillen. Bland citronskal, persille, salt, paprika og pankorasp.
  4. Vend først torskestykkerne i hvedemel, derefter i æg og til sidst i citronblandingen.
  5. Læg torskestykkerne på en bageplade med bagepapir, kom en klat smør oven på hvert stykke fisk, og steg dem i ovnen i 12 minutter ved 220°. Du kan også stege stykkerne på panden i rigeligt olie.

TIP: Det er dyrt at købe torsk til mange. Som alternativ kan du købe andre slags lys fisk, f.eks. mørk- eller lyssej.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Chips

  1. Skær kartofler og søde kartofler ud til pomfritter. Vend dem i olie og timian, og steg dem i ovnen ved 220° i 20-30 minutter, til de er møre.

Tatarsauce

  1. Hak kapers og drueagurker fint. Rør dem med mayonnaise og cremefraiche, og smag til med salt og peber. Servér den kolde sauce til fish and chips.

TIP: Du kan også tilsætte lidt dijonsennep og citron for en mere pikant smag.