Kød og fjerkræ

WEEKEND BITES | Tarteletter af filodej med kylling og grønne asparges

Når man snakker om klassiske danske retter, er der svært at komme udenom tarteletter. Tarteletter er populære til både hverdag og fest, og her får du opskriften på en af de mere knasende af slagsen.
Shirley Nordenskiold 23.06.2016
opskrift, tarteletter, Filodejstarteletter med kylling og grønne asparges

Her får du opskriften på den populære danske spise, nemlig tarteletter. Denne opskrift er dog med et twist - den traditionelle tarteletskål er skiftet ud med hjemmelavede, lette og sprøde tarteletskåle af filodej.

LÆS OGSÅ: WEEKEND BITES | Jordbærkoldskål med hyldeblomst og rugbrødscroutoner

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tarteletter af filodej med kylling og grønne asparges

Tid: 1 time.
Ovntid: 8-10 minutter.
Antal personer: 4

INGREDIENSER

Tarteletbund:

  • 3 ark filodej
  • 2-3 spsk. olie
  • en fast muffinform med 12 huller

Kyllingesauce med grønne asparges:

  • 2 kyllingebrystfileter
  • 7 dl hønsebouillon
  • 1 bundt grønne asparges (ca. 250 g)
  • 2 dl skummetmælk
  • 2 spsk. majsstivelse (Maizena)
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber

Til servering:

  • 1 potte kørvel

FREMGANGSMÅDE

Tarteletbund:

1. Tag 1 ark filodej frem. Læg et fugtigt viskestykke over resten. Klip det første ark filodej i 12 stykker.
2. Pensl de 12 stykker med olie. Læg 3 stykker oven på hinanden lidt forskudt, så det ligner en stjerne.
3. Læg de 3 sammenlagte stykker i en muffinform, og tryk godt ned i bunden og i siderne, så kanterne ikke falder ind mod midten. Fortsæt på samme måde med resten.
4. Bag tarteletterne i en 175° varm ovn i 8-10 minutter, til de er gyldne og sprøde.

PRØV OGSÅ: Klassiske tarteletter med kylling

Kyllingesauce med asparges:

5. Kog kyllinge-fileterne i hønsebouillon i ca. 10 minutter, til kødet er gennemtilberedt. Afkøl kødet, og pluk det i strimler med 2 gafler. Si hønsebouillonen,og tag 5 dl fra til saucen. Kassér resten. Bring de 5 dl hønsebouillon i kog i en gryde, og lad det koge i 5 minutter. Skyl asparges, bræk den nederste, lidt grove ende, og skær resten i små stykker. Læg dem i en skål, hæld kogende vand over, og lad dem trække i 5 minutter. Hæld vandet fra.

6. Rør mælk og majsstivelse sammen, og hæld det i den simrende hønsebouillon lidt ad gangen, til saucen er cremet. Smag til med citronsaft, salt og peber. Vend kylling og asparges i saucen, og varm den igennem.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat af grillet radicchio, jordbær og vesterhavsost