Konfekt

Kokostrøfler vendt i chokolade og kokos

Delikate trøfler med kokos og chokolade
af Marie Melchior 6.11.2012 Foto: Betina Hastoft. Regi: Walther & Co.

Når du alligevel er i gang med at lave konfekt til jul og har chokolade op over begge ører, kan sagtens også lave disse delikate kokostrøfler.

Kokostrøfler vil helt sikkert være et hit - både hos børn og voksne.

Kokostrøfler

40-45 stk.

Det skal du bruge:
180 g mørk chokolade, 70 %
2½ dl piskefløde
1 spsk honning
25 g smør
3 spsk revet kokos
Sprøjtepose
200 g mørk chokolade til overtræk
200 g revet kokos til at rulle trøfler i

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her får du tre opskrifter på overdådige trøfler, der er mindst lige så skønne som disse kokostrøfler

Sådan gør du:
Hak chokoladen groft. Kog fløden op med honning. Tag gryden af blusset, og smelt den hakkede chokolade i den varme fløde under omrøring.

Når chokoladen er smeltet, røres smør og kokos i massen. Stil chokoladeganachen til afkøling i 5-6 timer.

Gør en bageplade klar med bagepapir. Hæld den afkølede chokoladecreme i en sprøjtepose. Sæt små runde kugler på bagepladen. Stil pladen koldt.

Smelt chokolade over vandbad, til den er flydende. Hæld kokos op i et fad. Dyp dine kokostrøfler i den flydende chokolade, og rul dem herefter i kokos.

Opbevar dine hjemmelavede kokostrøfler på køl. De kan holde sig 3-4 dage.