15 almindelige haveproblemer

Lad dig ikke skræmme af bladlus, dårlig jord og sultne larver i kålen. Vi giver dig her nyttige tips til, hvordan du får bugt med de mest almindelige problemer, der kan opstå, når man har egen have.

15 helt almindelige haveproblemer — og hvordan du løser dem

1. Vanris på frugttræer

Æble- og pæretræer sætter vanris (lodrette, strittende skud i store mængder), når de beskæres for hårdt. Det gør de for at erstatte de blade, de har mistet ved beskæringen. Du kan begrænse mængden af vanris ved at beskære træet forsigtigt i løbet af JAS-perioden, dvs. i juli, august og september. Fjern vanris inde i kronen, og skær højst en tredjedel af skuddene på ydersiden af. Gentag denne beskæring i nogle år, og undgå kraftig beskæring i vinterperioden.

2. Dårlig jord i køkkenhaven

Jordforholdene i din køkkenhave er afgørende for, hvilke afgrøder du kan få til at spire og trives her. De fleste afgrøder trives i en nærings- og muldrig jord. Tung lerjord med dårlig struktur er kompakt og svær at dyrke noget i, fordi den mangler ilt og næringsstoffer og kun er hjem for få regnorme og andre vigtige smådyr og mikroorganismer. Her kan højbede være et godt alternativ til at dyrke direkte i jorden, for det tager meget lang tid at gøre jorden i køkkenhaven egnet til dyrkning. Byg rammerne i forskellige højder, alt efter hvad der skal gro i dem, og fyld dem op med kompostjord eller en blanding af plantejord og kogødning, halvt af hver.

3. Mos i græsplænen

Har du mos i græsplænen? Om foråret skal græsset have hjælp til at holde mosset nede, for på det tidspunkt er græsset i vækst. Giv langtidsvirkende gødning, så snart græsset begynder at vokse, og gentag behandlingen i løbet af forsommeren. Klip græsset ofte, men ikke for kort. Klip højst en tredjedel af længden, når du slår plænen. På fugtige områder, der ligger i skygge, kan du evt. erstatte græsset med skyggetålende bunddækkeplanter.

4. Skyggefulde bede

Det er ikke alle blomsterplanter, der kan dyrkes på en skyggefuld plads, mens mindre ønskværdige vækster som fx mos trives i bedste velgående. Derfor er det en god idé at tænke i skyggetålende bunddækkeplanter, fx hasselurt, vårkærminde og krybende læbeløs.

Plant også stauder, der blomstrer længe og tager over for hinanden, og gerne mindst tre af samme slags for at give pladsen et frodigt præg. Akeleje, kærmindesøster og løjtnantshjerte blomstrer om foråret, og storkenæb får rosa blomster om sommeren, mens lærkespore blomstrer i gult hele sæsonen til langt hen på efteråret. Bispehue er en anden meget fin plante til skyggen, hvor den liver op med sine smukke, bunddækkende blade, og har du et gammelt træ i haven, kan du lade en skovranke eller en kaprifolie klatre op ad det og give frodighed i højden.

5. Sultne larver i kålen

Kålplanternes fjende nummer et er kålsommerfuglens larver! De er lodne og gulgrønne med sorte prikker – og meget sultne. Har du tidligere haft larver i dine kålplanter, bør du overveje at placere dem et andet sted i haven. Dæk rækkerne med fiberdug, så snart du har sået, og lad dugen blive liggende hele sæsonen frem til slutningen af september.

Du kan bekæmpe skadedyr i haven ved at sørge for at der er masser af nyttedyr. Fx. er der mange fugle der ivrigt fodrer deres unger med larver. Byg et fuglehus.

6. Bede i blæst

Bor du et udsat sted, hvor det af og til blæser kraftigt, er det en god idé at vælge planter med grå, lodne eller tykke blade og planter med torne. De har nemlig alle en medfødt beskyttelse mod vind og saltvand. Tætte, kraftige buske og lave, kompakte planter klarer også blæsten meget bedre end de høje, spinkle og svajende sorter. Gode planter til forblæste steder er seljerøn, havtorn, sølvblad, lavendel, surbær, lammeøre og blå svingel.

7. Hul i hækken

Uklippede hække og buskadser kan med tiden blive til et grimt, utæt krat, der ikke skærmer mod blæst og forbipasserende så godt, som det ellers var meningen. Her er det nødvendigt at klippe det ned til jorden for at få det til at se pænt ud igen. Vil du undgå at skulle skære det hele ned på én gang, kan du gøre det i etaper over flere år. Det første år skærer du ca. en tredjedel af de grimmeste og tykkeste grene med færrest knopper af helt nede ved jorden. Dette gøres som regel tidligt om foråret, men tjek for en sikkerheds skyld, hvad der gælder for din art. Allerede efter den sparsomme beskæring vil busken trives bedre, fordi den har fået mere lys og luft. Gentag processen de næste par år, til hele busken står som ny. Derefter kan du vedligeholde hækkene eller buskene ved at fjerne døde og grimme grene tidligt om foråret og blot trimme dem i løbet af vækstsæsonen.

8. Sygdomsramte roser

Brune pletter på rosernes blade og gule blade, der falder af, kan være tegn på sygdommen stråleplet. Sygdommen skyldes en svamp, der trives ved høj luftfugtighed og overvintrer på visne blade og grene. Har du jævnligt problemer med stråleplet, kan du med fordel vælge rosensorter, der er modstandsdygtige over for sygdommen. Du kan også forebygge angreb ved at sørge for de mest optimale vækstbetingelser for roserne:

• Plant ikke for tæt og aldrig i skygge.
• Når du planter, bør du tilsætte jorden kompost, så den bliver rig på muld og næringsstoffer.
• Vand roserne i tørre perioder.
• Giv dine roser gødning, men ikke for meget kvælstof.
• Bliver rosen alligevel angrebet, skal du fjerne alle angrebne blade og grene. Året efter beskærer du rosen hårdt for at fjerne skud, hvor svampen kan have overvintret.

9. Planter, der ikke trives

Hvis en plante ikke trives, så prøv at flytte den til et andet sted i haven. Det bedste tidspunkt for de fleste planter er enten om efteråret eller tidligt om foråret, så snart jorden ikke længere er frossen. Vand planten, der skal flyttes, grundigt nogle dage inden flytningen, og fjern døde og visne dele. Grav et stort hul, hvor planten skal placeres, og bland jorden med kompost eller god plantejord. Hæld vand i hullet nogle gange, og lad det sive ned mellem hver vanding. Grav planten op ved at grave rundt om den, så rødderne er fri. Har du at gøre med store planter, kan du lægge dem på en presenning, som du så kan trække hen til det nye plantehul og voksested. Studs rødderne med en skarp beskærersaks, og sæt planten i hullet. Fyld op med jord, og husk at vande regelmæssigt de første uger efter flytningen.

10. Ringe eller udebleven tomathøst

Der kan opstå flere problemer, når du dyrker dine egne tomater. Det er vigtigt, at tomatplantens vækst er i balance, for at den kan sætte mange tomater, du kan høste i løbet af sommeren. Vokser bladene for meget, vil planten få færre blomster og frugtanlæg, eller tomaterne kan udvikles så sent, at de ikke når at modne. Du kan forebygge problemet ved at fjerne en del af bladene og de sideskud, der dannes i bladhjørnerne på de høje tomatsorter. Også temperaturen har betydning for, hvor mange tomater du kan høste senere på sæsonen. Er der over 30° i drivhuset, kan du risikere, at der slet ingen tomater kommer, og det samme kan ske ved udendørs temperaturer under 10°.

11. Klatre- og slyngplanter på afveje

Vi vil gerne have en frodig have, men det kan også nemt tage overhånd. Honningrose, kaprifolie, klematis og arkitektens trøst kan brede sig så meget, at haven bliver forvandlet til et vildnis. Derfor bør du, før du planter, gøre dig klart, hvilken funktion klatreplanten skal have. De robuste, hurtigtvoksende arter er gode, hvis du skal have skærmet af for forbipasserende eller have dækket en facade eller et plankeværk i en fart. Det er nødvendigt at beskære planten med jævne mellemrum. De fleste hurtigtvoksende klatreplanter kan sagtens tåle at blive klippet hårdt ned hver vinter. De skal nok komme tilbage for fuld kraft.

Vil du gerne have en spinkel og yndefuld plante, som kan slynge sig mellem andre planter, bør du vælge en art med mindre vækstkraft, som du kan forme og holde i den ønskede højde. Spørg planteskolen om de forskellige slyng- og klatreplanters vækstform, hvordan de skal beskæres, og hvor høje de bliver. Så er du bedre rustet til at vælge den, der opfylder dit behov.

12. Invasion af bladlus

Hvor der er planter, kommer der bladlus. Men du kan begrænse antallet af dem og beskytte dine sarte planter ved at plukke bladlusene væk og knuse dem mellem fingrene. Du kan også rette en hård vandstråle mod grene og knopper, som er dækket af lus, og spule dem væk. Vær dog opmærksom på, at sarte planter i stedet skal sprøjtes med en forstøver med sæbevand ad flere omgange. Luft godt ud i drivhus og udestue, og husk, at sunde planter, der trives, er mindre udsat for angreb.

13. Rod i bedene

Planteglæden kan hurtigt tage overhånd og resultere i bede med mange forskelligartede planter, som egentlig ikke passer særlig godt sammen. Derfor er det en god idé at kaste et blik på staudebedet og tænke over højder, grupperinger, farver og former.

Et bed med planter af forskellig højde giver et harmonisk udtryk. Det samme gælder, hvis du planter i grupper med mindst tre planter af hver sort og lader den samme sort gå igen flere steder i bedet eller haven. Det er også altid en god idé at tænke over farverne. Planter du blomster med små blomsterhoveder, kan du godt blande mange forskellige farver – tænk bare på en smukt blomstrende sommer- eng. I bede med planter, der får større blomster, er det mere harmonisk, hvis man planter mange i samme farve. Tænk også over planternes former. Er udtrykket meget spredt og viltert, kan planter med runde, bløde former samle billedet og skabe flotte kontraster.

14. Planter, der mangler næring

Planter har brug for næring gennem hele vækstsæsonen. Unge og kraftigtvoksende skal have ekstra gødning om foråret, og det gælder også græsplænen og køkkenhaven. Brug organisk gødning, fx i form af pelleteret kogødning, som købes i sække, eller tørret hønsemøg. I samme ombæring kan du forbedre jorden ved at blande gødningen med kompostjord eller plantejord. Gamle, veletablerede buske, hække og træer, som trives og har nået den ønskede højde, har ikke brug for gødning.

15. Bare pletter i bedet

På planteskolen kan du få oplysninger om den anbefalede afstand mellem planterne målt fra plantens centrum. Vil du gerne have et tæt tilplantet bed med det samme, kan du plante stauderne med mindre afstand. Så skal du bare være forberedt på at skulle tynde ud, dele eller flytte planter på et senere tidspunkt.