Desserter og kager

Lemon curd tærte

Skøn tærte lavet med en lækker lemon curd og mørk chokolade. Vi giver dig opskriften fra Mette Blomsterberg her!
af Opskriften er fra Blomsterbergs søde sager / Foto: Lars Ranek 14.07.2011
Lemon curd tærte Mette Blomsterberg

Lemon curd er en tyk, smørbar citroncreme, som især englænderne ynder at spise oven på nybagte scones. Lemon curd er et absolut must til et traditionelt engelsk teselskab, men den søde syrlige creme er også perfekt som fyld i kager eller som topping på cupcakes. Her bruger Mette Blomsterberg den i en dejlig tærte med chokolade i også.
Synes du denne tærte med lemon curd ser god ud? Så prøv også opskriften på citrontærte af Mette Blomsterberg!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mette Blomsterberg lemon curd tærte

til ca. 14 personer. Tærten skal forberedes minimun en dag i forvejen.

Det skal du bruge til lemon curd tærte:

Mørdej til tærte:

  • 300 g hvedemel
  • 150 g stuetempereret smør
  • 100 g flormelis
  • 1 æg (str. L)

Chokoladeflan:

  • 80 g god mørk chokolade ca. 60 %
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 2 æg (str. L)

Lemon curd:

  • 3 blade husblas
  • 160 g citronsaft (4- 5 citroner)
  • Fintrevet skal af den en vaskede citron
  • 240 g sukker
  • 2 æg (str. L)
  • 90 g smør
  • ca. 50 g groftrevet god, hvid chokolade
  • ca. 20 g grofthakket, usaltede pistaciekerner

Få 10 opskrifter på tærte til dig med en sød tand

Sådan laver du lemon curd tærte:

  1. Mørdej: Ælt alle ingredienserne sammen med hænderne til en ensartet dej. Stil den koldt i ½ time inden udrulning. Rul dejen relativt tyndt ud i en anelse mel. Læg forsigtigt den udrullede dej ned i en aluminiumstærteform på 24 cm i diameter, og tryk dejen til din tærte forsigtigt fast til sider og bund. Tryk overskydende mørdej til din tærte af kanten.
  2. Chokoladeflan: Hak chokoladen fint og smelt den ved svag varme sammen med smørret i en kasserolle.
  3. Pisk sukker og æg til en tyk æggesnaps. Vend forsigtigt æggesnaps og chokolade sammen i skålen til en ensartet dej. Fordel dejen i den mørdejsbeklædte tærteform.
  4. Bag chokoladeflanen i ovnen ved 170 grader i 22 - 25 minutter, til den har sat sig og giver efter ved let tryk. Afkøl den bagte tærte helt et par timer i køleskabet, mens den stadig er i formen.
  5. Lemon curd: Læg husblassen i blød i ½ liter koldt vand i ½ time.
  6. Kog citronsaft, citronskal og tre fjerdedele af sukkeret kort op i en gryde.
  7. Rør imens æggene og resten af sukkeret sammen i en anden skål.
  8. Hæld halvdelen af den nu kogende citronblanding over æggeblandingen, mens du pisker. Hæld det hele tilbage i gryden under stadig piskning, til legeringen tykner og er ca. 65 grader (brug et termometer).
  9. Vrid husblassen fri for vand og smelt den direkte op i den varme legering. Tilsæt smørret og lad det smelte med til en homogen og blank masse.
  10. Afkøl legeringen til ca. 30 grader og fordel den på den kolde chokoladeflan. Stil din tærte forsigtigt i køleskabet til næste dag. Pynt din tærte med groftrevet hvid chokolade og grofthakket pistacie.

Find flere lækre Mette Blomsterberg-opskrifter her:
Se Mette Blomsterberg lave sin berømte HINDBÆRLAGKAGE
Mette Blomsterberg CITRONSPECIER
Mette Blomsterberg VANILJEKRANSE
Mette Blomsterberg CITRONTÆRTE
Mette Blomsterberg KOKOSTOPPE
Mette Blomsterberg JULEKRANSEKAGE
Mette Blomsterberg KANELTRØFLER
Mette Blomsterberg NAPOLEONSHATTE
Mette Blomsterberg PECANTÆRTE
Mette Blomsterberg PISTACIE-KARAMELLER
Mette Blomsterberg RABARBER-CUPCAKES
Mette Blomsterberg VALNØDDE-CUPCAKES
Mette Blomsterberg NOUGATTOPPE
Mette Blomsterberg FUDGE
Mette Blomsterberg OTHELLOLAGKAGE