Ribs er vidunderlig, ikke bare fordi de syrlige, røde bær er lækre og gode i en hel stribe af retter, men også fordi det nok er en af de absolut nemmeste bærbuske at dyrke.
Sådan dyrker du ribs
Ribs kan klare næsten al slags vejr og tåler både sol og skygge, men trives bedst i fuld sol, hvor udbyttet bliver størst. Jordbunden må gerne være sandet og humusrig, men ribs kan næsten vokse overalt, så længe jorden ikke er tør. Tilfør kompost hvert forår - så får du ekstra gode ribs!
Læs også: Dyrk bær i bede og krukker
Vores favorit ribs buske
Ribs fås både hvidgule og røde. Ud over farveforskellen smager de forskelligt, og de blomstrer og modnes forskelligt, nemlig i løbet af juli og august. De hvide ribs er sødere end de røde ribs og bliver ikke taget af fuglene. Man skelner typisk mellem tidlige sorter af ribs, mellemtidlige sorter og sene sorter af ribs.
Det er nemt at få ribs til at formere sig. Du kan gøre det både med vinterstiklinger og sommerstiklinger. I løbet af et-to år har du nye planter klar til udplantning. Klip altid stiklingerne på de nyeste grene og gerne kun det yderste af grenene, da de lettest slår rod. Gamle grene slår ikke så nemt rod.
Læs også: Sådan fornyr du jordbærbedet
5 hurtige om ribs i haven
- Ribs er nemme
- Trives i almindelig god muldjord.
- Trives både i sol og skygge.
- Vandes i tørkeperioder.
- Kan plantes hele året.
Tidlige, mellemtidige og sene ribssorter
Tidlige sorter af ribs er 'Stanza' (røde), hollandsk sort, som giver lange, flotte klaser med et middel udbytte, der høstes omkring 1. august. Bærrene er syrlige, så tilbered dem gerne med sukker. 'Jonkheer van Tets' (røde) giver et middel udbytte. Bærrene er søde.
Mellemtidlige sorter af ribs er 'Hvid hollandsk', som smager herligt direkte fra busken. Udbyttet er ikke så stort. I 'Rondom' (røde) sidder bærrene tæt i lange klaser, og her er udbyttet højt, og der er god syrlig smag, som dog godt kan tåle lidt sukker. Sene sorter af ribs er 'Rolan', som får søde røde bær. Giver et herligt stort udbytte.
Ovenstående ribssorter kan fås i hele landet. Du kan købe nye spændende sorter, som ikke kan fås på almindelige planteskoler, hos blomstergaardenvedviborg.dk.
Læs også: 9 idéer med brombær
Beskæring af ribsbuske
Beskæring har til formål at holde planten ung, at opnå større klaser og bevare en sund plante. Udbyttet er størst på andet- og tredjeårsgrene. Det er derfor en god idé at fjerne de to ældste grene hvert år helt nede ved jorden, fra busken er tre-fire år gammel. Der skal altid være otte grene på hver busk. Grene, der vokser på jorden, skal fjernes hvert år. Beskæringen kan ske umiddelbart efter høst og frem til midten af september.
Få inspiration til lækre opskrifter med ribs i galleriet:
Søde sager med ribs


Muffins er en evig succes, men behøver aldrig at blive kedelige. Prøv denne opskrift med ribs, der med garanti vil kvikke dine muffins op.


Hindbær har en sødlig smag og en skarp og syrlig undertone, som gør den perfekt til saft. Se her, hvordan du laver den gode klassiker i en endnu bedre hjemmelavet variant!


Findes der noget bedre end en stak lune pandekager lige til at sætte tænderne i? Det skulle da lige være et lag med syrlig creme og søde, modne bær mellem hver af dem. Få opskriften på pandekagekage her!


Ribskagen her er en super opskrift, der sikrer, at du får brugt nogle af dine friske ribs fra haven. De syrlige bær smager skønt sammen med lakrids, og det vil dine gæster helt sikkert også synes. Få opskriften her!


En skøn jordbærtærte lavet med blød mandelcreme og ribs, som giver kagen en god syrlighed. Få opskriften her!


Med denne ribskage kan du forkæle hele familien med lækker kage helt uden at få deres blodsukker til at tage på en rutsjebanetur! Servér den gerne med skyr rørt op med vaniljekorn og lidt flormelis. Få opskriften her!