24 julesmåkager, du skal bage denne jul
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
De klassiske julesmåkager er en fast tradition i mange hjem, og for nogen skal det være de traditionelle opskrifter, der går igen år for år, og for andre må der godt være lidt nyt blandt alle de gode gamle. Her er både klassiske opskrifter på julesmåkager, og en hel del med et lille tvist, som gør de knasende kager endnu bedre. Vi har samlet 3 tips til perfekte julesmåkager og 24 (selvfølgelig) spændende opskrifter herunder.
3 tips til perfekte julekager
- Fedtstof til bagning. Du kan ikke bruge hvilket som helst fedtstof, når du bager småkager, for eksempel kan margarine give en dårlig smag i dine julesmåkager. Økologisk smør gør dine julesmåkager ekstra lækre og får dem til at smage fantastisk.
- Sprøde julekager. For at sikre dig sprøde julesmåkager skal du bruge den samme mængde smør, som du bruger rørsukker. Det gør småkagerne både sprøde og gyldne i kanten.
- Opbevaring af julesmåkager. Opbevaringen af julesmåkager er rigtig vigtig, hvis dine julesmåkager skal holde sig lækre hele juletiden. Brug en tætlukket dåse, når du opbevarer kagerne.
Sådan skal du opbevare dine småkager
24 lækre julesmåkager
Hjerteformede kakaosmåkager med hvid chokoladeganache
Fyld kakaosmåkager formet som små hjerter i kagedåsen. Så er der lidt ekstra julekærlighed, til den næste der tjekker, om der stadig er småkager på lager.
Brunkager med karamelchokolade og mandler
Giv de traditionelle brunkager et tvist med karamel og mandler. Opskriften minder om den, du kender, men giver en helt ny og lækker oplevelse.
Citronsmåkager med hasselnødder og saltkaramel
Søde, stjerneformede citronsmåkager med hasselnødder og saltkaramel – sikken småkage!
Pekannøddesmåkager med nougatfyld
Kast dig ud i en nøddedrøm af nogle småkager. De her pekannøddesmåkager med nougat er ikke en klassisk julesmåkage men til gengæld helt kanon.
Pistaciedråber med chokolade
Julens kagedåse er ofte fyldt med klassikere som brunkager og vaniljekranse, men hvorfor ikke mikse med lidt nye, lækre småkager? Prøv disse små, sprøde sager med chokolade og pistacie.
Lækre vaniljekranse med pistacie
Overrask familien med traditionelle vaniljekranse, der lige har fået et lille twist i form af lækre pistacienødder! De er bestemt et forsøg værd.
Appelsinsmåkager med chokolade
Bag de skønneste appelsinsmåkager med chokolade og bring julens klassiske aromaer til live - en festlig favorit til højtiden!
Vaniljekranse
Variation og fornyelse er godt, men når det kommer til julens traditionsrige småkager, må alt gerne være, som det plejer. Derfor får du her vores bedste opskrift på klassiske vaniljekranse.
Finskbrød
Jul er lig med masser af hjemmebagte småkager. En jule-klassiker er finskbrød. Her får du opskriften på julens bedste finskbrød.
Klassiske brunkager
Brunkager er nogle af de småkager, der smager allermest af jul. Har du ikke prøvet at bage brunkager før, bør du gøre det nu. Vi giver dig opskriften på de klassiske brunkager med den helt rigtige julesmag.
Kanelstjerner med glasur
Kanelstjerner med glasur er godt selskab til hyggeaftenerne derhjemme, men de er også så yndige, at enhver vært ville blive ellevild med at få en lille pose med disse skønheder. Vi giver dig opskriften på de sprøde og søde kanelstjerner.
Specier med appelsin
Specier hører til både på det klassiske, danske kaffebord og i julekagedåsen blandt andre klassiske julesmåkager. Her får du favorit-opskriften på specier.
Chokoladesmåkager med saltkaramel
Sprøde chokoladesmåkager lagt sammen med sej og saltet karamel. En farligt formidabel smagskombination, hvis du vil undgå at blivet taget med fingrene i kagedåsen!
Den bedste opskrift på store klejner
Klejner er en klassiker i kagedåsen til jul, og her får du både den bedste opskrift på store, lækre klejner, samt en guide til, hvordan du med succes kan koge dem.
Honninghjerter
Julen er hjerternes fest, så hvad er mere oplagt end at bage disse skønne honninghjerter.
Norske klejner
Norske klejner er ikke det samme som almindelige klejner. De er større, blødere, bagt med gær og spises ofte med glasur eller flormelis på.
Julebag: Pyntelige pistaciekranse
Bag fine, små pistaciekranse, og hæng dem i vinduet eller på juletræet. De fine småkager er trukket i juleklæder med den grønne farve!
Klassiske jødekager
Jødekager er blandt julens klassiske småkager. Vi giver dig den bedste opskrift, og samtidig muligheden for opdatere klassikeren med et lækkert mellemlag af karamel.
Lakridspebernødder med hvid chokolade
Pebernødder er en ægte juleklassiker. Vil du prøve noget nyt, så giv disse lakridspebernødder et forsøg – de kan klart anbefales!
Krydderspecier med creme
Krydderspecier er skønne julesmåkager, og med en smule flødeostecreme smager de fantastisk.
Nemme nougatsmåkager
Nougatsmåkager er gode til både jul og nytår, og så smager de skønt af kransekage, nougat og mandler. Få opskriften her på de søde småkager!
Marcipansmåkager med citron
Bag en omgang sprøde marcipansmåkager og forvandl dem til fine til og fra-kort med blot to ingredienser. Se, hvordan du gør, her!
Shortbreads med sukkerpynt - nem opskrift
Bag julekager på ingen tid! Shortbreads er lækre julekager, så er hurtige at lave – og så smager de fortryllende med et glas varm gløgg til.