Brød & Boller
Brød
Opskrift på rugbrød af Mette Blomsterberg
Mette Blomsterberg giver dig opskriften på det bedste rugbrød til julefrokosten.
af Mette Blomsterberg
6.12.2017
Enhver frokost og julefrokost bliver bedre af hjemmelavet rugbrød, og vi har fået lov at dele Mette Blomsterbergs gode opskrift på lækkert rugbrød med saftige kerner og lavet på surdej med jer. Det bedste rugbrød man kan forkæle sig selv og sine gæster med. Den slags brød der kræver flere dages forberedelse, men er det hele værd!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Prøv også: Mette Blomsterberg opskrift på de bedste havregrynskugler
Opskrift på rugbrød af Mette Blomsterberg
Antal: Giver 2 brød
Det skal du bruge til Mette Blomsterbergs rugbrød:
Surdej (dag 1)
- 150 g rugmel
- 2 dl kærnemælk
Dej (dag 3)
- Al surdejen fra dag 1
- 1 l vand
- 50 g salt
- 300 g rugmel
- 500 g hvedemel
- 275 g knækkede rugkerner
Dej (dag 4)
- De udblødte kerner fra dagen før
- 2 dl vand
- 3 spsk sirup
- 200 g solsikkekerner
- 150 g græskarkerner
Drys
- Ca. 25 g blå birkes
Desuden
- 2 rugbrødsforme, 25 cm (Find dem fx her!)
- Bagespray eller smagsneutral olie til formene
Sådan laver du Mette Blomsterbergs rugbrød:
- Surdej (dag 1): Tre dage før du skal bage et rugbrød, laver du en surdej. Rør rugmel og kærnemælk godt sammen og kom det efterfølgende op i en lidt stor beholder, da dejen godt kan udvikle sig lidt de næste dage. Dæk surdejen til og opbevar den på køl.
- Dej (dag 3): Rør surdejen, vand, salt, rugmel og hvedemel sammen til en ensartet, lind dej. Anvend gerne en røremaskine med dejspatel. Lad dejen hvile tildækket i et døgn ved stuetemperatur. Læg rugkernerne i blød i koldt vand i en beholder for sig selv. Kernerne skal være helt dækket af vand. Lad også dem stå ved stuetemperatur til næste dag.
- Dej (dag 4): Hæld overskydende vand fra de udblødte rugkerner. Bland de kolde rugkerner med alle de øvrige ingredienser og ældt det hele godt sammen med den hvilede dej. Smør formene jævnt og godt med bagespray eller smagsneutral olie og fordel rugbrødsdejen i de smurte forme. Stryg overfladen helt glat med en palet og vand. Drys den våde overflade med blå birkes og lad brødene hæve i 4-6 timer ved stuetemperatur.
- Forvarm ovnen til 210 grader. Stil rugbrødene i den varme ovn og bag dem i 15 minutter. Skru derefter temperaturen ned til 180 grader og lad brødene bage færdige ca. 60 minutter eller til det har en kernetemperatur på præcis 97 grader. Tag straks de nybagte rugbrød ud af formene og lad dem køle af på en bagerist.
Find flere lækre Mette Blomsterberg-opskrifter her:
- Mette Blomsterberg VANILJEKRANSE
- Mette Blomsterberg CITRONSPECIER
- Mette Blomsterberg CITRONTÆRTE
- Mette Blomsterberg KOKOSTOPPE
- Mette Blomsterberg JULEKRANSEKAGE
- Mette Blomsterberg KANELTRØFLER
- Mette Blomsterberg LEMON CURD TÆRTE
- Mette Blomsterberg NAPOLEONSHATTE
- Mette Blomsterberg PECANTÆRTE
- Mette Blomsterberg PISTACIE-KARAMELLER
- Mette Blomsterberg RABARBER-CUPCAKES
- Mette Blomsterberg VALNØDDE-CUPCAKES
- Mette Blomsterberg NOUGATTOPPE
- Mette Blomsterberg FUDGE
- Mette Blomsterberg OTHELLOLAGKAGE